Alt du skal vide om miljøscreening
Hvornår skal du bruge en miljøscreening, og er det noget, som du selv kan gøre? Er det farligt? Og skal kommunen involveres? Her kan du læse alt, du skal vide om miljøscreening og hvordan du får den udført.
Hvad er miljøscreening?
Undersøgelsen bliver oftest udført i forbindelse med renovering eller rydning af grunde, hvor professionelle tager stikprøver for miljøfarlige stoffer i dit byggeaffald.
Når du skal udføre større renoveringer, er der ofte byggeaffald, som skal fjernes efterfølgende. Det er vigtigt for både dig og håndværkerne, at I ved præcis, hvad byggematerialerne indeholder, da nogle typer byggeaffald kan være miljøskadelige.
Derfor er miljøscreening en nødvendighed
Gennem tiden har byggematerialer, håndværksteknikker og lovgivningen ændret sig i Danmark. Med højere kvalitetsbevidsthed har vi opdaget, at materialer som før virkede gode at anvende, i virkeligheden er voldsomt skadelige.
Skadelige materialer som indeholder – blandt andet – tungmetaller, asbest og PCB, skal altid bortskaffes med de rette forholdsregler. Hvis du er i tvivl om dit byggeaffald er giftigt, og bortskaffer du det forkert, kan det skade både miljøet og de mennesker, som skal håndtere materialet.
Derfor er det uhyre vigtigt, at du får lavet en miljøscreening af professionelle fagfolk.
Hvad skal en miljøscreening indeholde?
Inden stikprøverne bliver taget, foretages der en grundig gennemgang af bygningens historik. Alle oplysninger om opførelsen eller tidligere renoveringer kan være en god indikator for, hvilke byggematerialer der er blevet anvendt.
Områder, der oftest skal tages stikprøver fra:
- Tagpap
- Gulvlak
- Tagplader
- Rørisolering
- Væg- og gulvfliser
- Linoleum eller vinyl
- Inden- og udendørs maling
Når stikprøverne er blevet analyseret, er det muligt at klassificere byggeaffaldet. Eventuelle giftige stoffer skal afleveres og bearbejdes på de rigtige anlæg rundt om i Danmark. Sådan beskytter vi både mennesker, dyr og miljøet.
Er en miljøscreening miljøpligtig?
Miljøscreening har været lovpligtigt i Danmark siden 2013. Derfor skal alle – private, erhverv og offentlige – der skal have fjernet byggeaffald, have en miljøscreening. Der gælder flere love og bekendtgørelser, når du skal have udført en miljøscreening.
Du eller bygherren skal kunne redegøre for hvilke materialer og affaldsstoffer som byggeaffaldet indeholder. Hvis der er tale om miljøskadelige affaldsstoffer, skal kommunen kunne bekræfte, at affaldet er blevet bortskaffet korrekt. Resultaterne for analysen bliver også anvendt af håndværkerne, som varetager renoveringen.
Hvornår skal den udføres?
Det anbefales, at du får lavet en miljøscreening inden du begynder på selve renoveringen. Så kan du også sikre, at du har ansat fagfolk, der kan varetage nedrivningen såvel som bortskaffelse af giftigt byggeaffald.
Hvem kan sikkert udføre min miljøscreening?
Undersøgelsen skal altid foretages af fagfolk, som har den relevante ekspertise. Hos Affaldshelten ApS er vi fageksperter, der har flere års erfaring med miljøscreeninger. Det er også en god mulighed for, at du kan få nedrevet og bortskaffet dit byggeaffald.